P. S. Krøyer

Portræt af Peder Severin Krøyer

Peder Severin Krøyer (også kendt som P.S Krøyer), malede rigtig mange malerier.

Krøyer elskede at lave malerier hvor der ikke blot var mennesker på, men også hvor man kunne se deres følelserne på dem, og se hvis de ikke havde det godt.  Krøyer var en meget kendt og respekteret maler, der selv imens han levede var populær. Han levede et liv i sus og dus, hvor han brugte rigtigt mange penge, og til tider havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Krøyer var derfor nødt til at tjene nogle penge, og gjorde derfor i perioder tit brug af såkaldt bestillingsarbejde. Her malede han store værker for firmaer som Carlsberg og det meget velkendte maleri for Burmeister & Wain. Disse opgaver var ikke for Krøyers fornøjelse, og han gjorde det udelukkende for at få brød på bordet. Når der var andre som bestemte hvad han skulle lave, forsvandt hans kunstneriske sind, og han kunne ikke på samme måde tænke kreativt, og fandt derfor ikke den store inspiration, i at male malerier for virksomheder og lign. (bestillingsarbejde).

Krøyer var en herre som altid var blevet behandlet anderledes end alle andre, og dette bar også tydeligt præg i både Paris og Skagen. Krøyer blev født i Norge, men flyttede kort efter over til sin moster og onkel i København (Danmark). Her blev han behandlet anderledes end sine fætre og kusiner, og fik heller ikke lov til at gå i skole. Han begyndte derfor at tegne, for at få tiden til at gå, og det viste sig hurtigt han havde et helt specielt talent til at tegne. Derfor spændte krøyer det meste af sin barndom på at tegne, og blev så dygtig at hans onkel begyndte at finde interesse i hans tegninger. Derfor blev han sendt på Det Danske Kongelige Kunstakademi i 1864, og modtog kort efter han dimitterede, en masse fine priser for hans værker. Men krøyer havde altid behov for at vise frem hvor god han var, og havde blandt andet travlt både i Paris og Skagen, med at fortælle hvor berejst og populær han var. Han havde altså igennem resten af sit liv, et stort behov for at vise hvor stor og god han var. Dette kunne være et udtryk for hvor hårdt han havde det som barn, og derfor senere gjorde mange ting for at bevise han var god og bedre end andre. Dette så vi også et eksempel på, dengang hvor Krøyer fandt sin kone, han havde i forvejen en elskerinde, men da han fandt sin kone dumpede han sin elskerinde (der endda ventede et fællesbarn). Han var meget egoistisk, og gik kun op i sig selv fremfor hans medmennesker.

Sønderstrand” (1884).

Vi ser en masse mennesker der kigger på et bål, det er aften, de befinder sig ved stranden, vi kan langt ude i horisonten se ét fyrtårn, menneskene i billedet har fint men gammelt tøj på, de har alle en form for hovedbeklædning, enten på hovedet eller i hånden. Vi kan se på billedets farve det foregår i den blå time. Stort set alle menneskerne på billedet kigger mod bålet, og derfor ikke mod Krøyer. Kun én person kigger mod maleriet i billedet, en kvinde som står i venstre side af billedet. Vi ser også en båd i baggrunden i billedet.

Det er mørkt udenfor så befinder os nok sendt ude på aftenen da det er den 22 juni fordi det er sankthans. Alle folk har taget deres pæne tøj på da det er en stor aften for alle. Nu går man imod de mørkere nætter. Folk står med hvidt tøj til venstre og sort til højre. Da uret går højre om kan man analysere det til at vi går imod mørke nætter. Jeg vil gerne tage de to piger i forgrunden henholdsvis yderst til højre og yderst til venstre. Pigen til venstre står i pænt hvidt tøj om med sin fader i hånden. Hun har fine fletninger og sin flotte hat i hånden. Pigen til venstre har mørkt og lidt mere snavset tøj. Hun har heller ingen familie der står med hende. Hun er helt alene. Her tror jeg han har prøvet symbolisere to forskellige mennesker kan stadig fejre det samme.

Flammerne hægter sig meget imod fortiden. Man får en følelse at han prøver at brænd

fortiden væk omkring sin tidligere elsker. Det vi kan fortolke fra det billede er en

beskrivelse af transaktionen fra sommer til ventetider. Den er malet så med kan analysere

sig frem til at man har prøvet at male denne her transaktion på en lidt tricky måde.

Maleriet var lavet i 1884 hvilket var en revolutionær periode i kunstens verden, der var her man ikke behøvede at male det perfekte maleri med perfekte mennesker. Maleriet her kan perfekt perspektiveres til den anden brand der forekom på Christiansborg selv samme år. Flammerne der går imod de mere finere personer på billedet, hvilket også er hvad der skete på Christiansborg hvor flammerne gik mod de fine og fornemme mennesker på billedet. Flammerne er også meget høje og voldsomme, dette skete også på Chrisborg.