Et Grundskud af Henrik Pontoppidan - Victor, Valdemar & Daniel

Teksten er bygget op i en kronologisk rækkefølge, hvor historien køre i den rigtige rækkefølge. Historien foregår over en længere periode, men er selvfølgelig kortet ned, til kun at fylde 5 sider. Der sker derfor spring i tiden, men i kronologisk rækkefølge. For hvis man skulle fortælle for hver enkelt dag ville det blive en meget lang, og kedelig historie. Derfor koger man de vigtigste begivenheder sammen, i denne novelle er disse begivenheder familiens kamp for at gøre deres årlige grise store og fede. for at opbygge spænding, og gøre historien mere interessant.

Tilbage i 1880’erne, levede rigtigt mange utroligt fattigt. Det var barske tider for bønderne. På det tidspunkt var der ikke så mange menneskerettigheder, og forholdene var barske. Folk døde i en alder af 40 år, fordi de simpelthen var slidt op. Mange døde af sult, og havde ikke mad nok til hele familien.

Sidse-marie har haft et hårdt liv med fattigdom, og mange barsler. Hun er et meget træt menneske, som har mistet al håb og lykke for fremtiden

Hendes eneste glæde, er den årlige gris. Som giver hende håb og glæde, igennem at den kan brødføde hele hendes familie, både mand & børn. Vi ser nogle meget tydeligt humørsvingninger, mellem hvor god en gris de har, og hvordan Sidse-marie’s helbred er. For hende er det meget vigtigt at kunne brødføde hele familien, og hun finder derfor livet meget hårdt, når hun ikke kan det. Vi ser tydeligt hvordan hun er i rigtigt godt humør, imens Sif vokser sig rigtig stor, men går næsten psykisk ned da grisen ligger for døden.

Som kvinde i 1800-tallet havde man ansvaret for at tilberede mad til hele familien, men det var manden der skulle arbejde sig til føden. Derfor stor hun i en svær situation hvis grisen dør før tid. For hvis der ikke er noget mad, kan kvinderne ikke tilberede noget mad, men det er deres ansvar at tilberede mad, så hele familien kan blive mætte. Når man modsat kigger på Kresten (manden), ser vi nogle andre reaktioner igennem de hårde tider. Kresten bliver også meget nervøs, da grisen ligger for døden, men reagere ved at give grisen maks oppasning. Han bære tydeligvis ansvaret for at fremskaffe føden, og arbejder meget for at opretholde familiens kost og logi. Kresten er en meget arbejdsom mand, der gerne bliver hos grisen hele natten, for at sikre dens bedste, for at kunne opretholde familien højtid.
For at karakterisere familien som helhed, så er de tydeligvis bønder, som er vant til at kæmpe for føden. De har levet i trange kår, gennem generationer, og holder humøret oppe ved deres 2 helt særlige højtideligheder.

Kresten vil forsøge alt, for at grisen bliver bedst mulig, så familien fortsat kan få noget kød. Lægen derimod har taget en fin uddannelse, og er vant til at få serveret maden. Lægen går meget modvilligt med til at kigge på grisen, og er meget nervøs for at blive lidt beskidt. Lægen virker som om han finder på søforklaringer, for at slippe for arbejdet. Han giver nærmest en “tryllekur”, for at kunne slippe for at være der længere. Han kigger tydeligvist meget ned på familien, og føler sig meget klogere, så længe han kan citere et par latinske gloser, som bonden ikke vil kunne forstå noget af. Han er meget højrøvet, og kan trøste sig med at hvis hans kur ikke virker, så var det ikke hans skyld. Ved at han spiller så klog, vil han altid kunne sige at det var bonden som gjorde noget forkert, for det var selvfølgelig ikke ham der var uvidende.

I historien bliver vi præsenteret for flere temaer, som alle er med til at sætte fokus for livet på landet i 1800-tallet. Det ses tydeligt at temaer som sult og fattigdom, prægede voldsomt bønderne, som altid levede på fattigdommens rand.

Man kan tydeligt sammendrage ligheder til “Vandreren”, som også er skrevet af Pontoppidan. Her møder vi en kvinde, der også lever på fattigdommens rand, og lever et meget usselt liv, næsten overladt til sig selv. De fattige bliver glemt af systemet, og må prøver at overleve mod oddsene.

Derudover blev vi også meget inspireret, og begyndte at perspektivere til dette gamle billede malet af P.S Krøyer i 1880, af den italienske landsbyhattemager. Selvom billedet er malet i Italien, synes vi billedet beskriver meget godt den svære situation familien står i. Billedet er nemlig malet i den meget moderne stil fra “Det moderne gennembrud”, hvor man godt tør vise folk i bar overkrop, der slider røven ud af bukserne. De ser meget trætte, udmagret og beskidte ud, efter at have arbejdet hårdt, og nok haft en meget begrænset indtjening. Det samme ser vi i “Et Grundskud”, hvor vi høre om familiens udfordringer med at overleve. Manden arbejder hårdt derudaf, og resten af familien prøver at støtte ham i arbejdet. De kæmper hårdt, og er ikke bange for at få jord under neglene.

Et Dukkehjem - Peter & Daniel

I dramaet “Et dukkehjem” bliver vi præsenteret, for den lille familie som bor i eget hus. Nora og hendes mand Thorvald synes de har levet en trang tid rent økonomisk, men begynder at se lys for enden af tunellen, da Helmer får job som direktør i den nærliggende bank. Inden Thorvald fik sit job som direktør, havde han overanstrengt sig så meget som sagføre, at han var gået ned med stres. Så for at finansiere en rejse til Italien, ser Nora ingen anden udvej, end at låne penge af byens sagføre (hr. Krogstad). Men Hr. Krogstad er blevet kendt som en uærlig sagføre, der har snydt for at vinde sine sager. Dette vil Thorvald ikke finde sig i, som ny-indsat direktør, og vil derfor have Hr. Krogstad fyret fra sit job i banken. Hr. Krogstad er selvfølgelig meget nedtrykt over dette, da han ikke vil miste sin indtægtskilde, og begynder derfor at blackmail Nora. Det viser sig nemlig at Nora har begået underskrifts forfalskning, da hun lånte penge til deres rejse. Hendes mand var ikke inde over lånet, og hun forfalskede derfor hendes faders håndskrift, eftersom kvinder ikke kan låne penge selv. Nora ønsker ikke at hendes mand, skal vide ferien blev holdt for lånte penge, og Hr. krogstad her derfor et kort på hende. Dernæst er det også ret dobbeltmoralsk, at Thorvald slår hårdt ned på Krogstad for at forfalske, og så hans kone gør nøjagtigt det samme.

Men for at opsummere hvilken slags fortælling dette er, så er det et drama, grundet den tager problemstillingen om kvindens stilling i samfundet op. I dramaet har vores hovedperson reddet hendes ægtemands liv, hvilket godt kunne virke som en god gerning, men på dette tidspunkt var dette en stor problemstilling, fordi en mand ikke kunne stå i gæld til hans hustru. Dette er information ægtemanden ikke må opdage grundet han efterfølgende ville stå i evig gæld til hustruen. Historien har også mange ligheder med den typiske drama, grundet det først og fremmest er et teater, hvilket betyder historien er inddelt i akter, derfor er der også regibemærkninger og replikker fremvist i stykket. Indtil første ark har historien også fyldt den dramaturgiske model, hvor vi er blevet præsenteret for vores problemstilling/konflikt. Nora har jo netop opdrevet pengen på uærlig vis, og hendes mand må ikke finde ud af det.

Nora er i første akt af stykket præsenteret som en kvinde der ikke har lavet særlig meget for at opnå hendes nuværende position, dette kan vi f.eks se i teksten da hendes barndomsveninde Kristine Linde som står i dørtrinet, Kristine fortæller om hvor hårdt hun har haft det, og var meget hun har været igennem bare for at overleve hverdagen, derefter skal Nora fortælle om nogle situationer hun har været igennem hvor hun ikke har så meget af fortælle og derfor kommer til at virke som en person der ikke har arbejdet meget for den velhavende situation hun er i. Hun er en meget rolig person, som er meget arbejdsom dette ser vi da hende og hendes mand Torvald snakker om sidste en jul, hvor hun brugte utrolig lang tid på at lave julepynt. Hun har også opdrevet alle pengene til hendes ægtemands sygdomsbehandling, hvilket betød de skulle rejse sydpå, som i denne tidsperiode var en dyr atypisk oplevelse. Nord vil gerne gøre alle tilfredse og vil ikke gøre noget forkert hun er hurtig til at hjælpe andre som f.eks hendes børn. Nora er af normal højde, er slank, går altid i fint og er mørkhåret, dog er hun ikke beskrevet særlig meget udseendemæssigt i bogen, grundet der oftest bruges synonymer til beskrivelse som bla. “smukt lam” dette bliver primært sagt af Torvald grundet han er gift til Nora.  

Torvald, er i teksten beskrevet som en mand med en masse magt, han er blevet forfremmet til direktør af banken og alt går vel for ham. Han er en person der kan bestemme over en masse andre grundet hans titel, derfor er der mange som gerne vil være gode venner

med Torvald, og holde ham som en god kontakt. Torvald er meget god ved Nora oftest, dog kan han godt være lidt hård ved hende til tider når hun f.eks laver en fejl eller har andre holdninger kommer der oftest en kommentar med det kan hun ikke gøre grundet hun er en kvinde, dette ser vi bla. da de snakker om julepynt og penge i starten af første akt. Torvald er ikke beskrevet i historien i forhold til udseende dog tror vi han er en meget stolt og høj person som går i meget fint tøj og alt sidder som det skal. Han vil gerne vise sig selv fra den bedst mulige måde, og går meget op i hvordan andre ser ham.

I fortællingen bliver der skabt en stærk kontrast, til de meget opdelte kønsroller, der er meget almindelig i slut 1800-tallet. Dengang var manden “husets overhoved”, og kvinden skulle derfor mest stå for huslige pligter. Mændene stod for at arbejde/tjene penge, og tage de vigtige beslutninger i hjemmet. Dette ansvar lå altså på mændenes skuldre, og skylden (hvis de gjorde noget forkert) var også placeret på dem. Nora er tydeligvis også vant til at have respekt for sin mand, og respektere hans beslutninger. Vi høre dog om en enkelt gang, hvor Nora har vendt sig mod sin mand, og dette plager hende igennem de næste 2 akter. Hendes mand var gået ned med stress, og Nora var blevet anbefalet et kurophold i Italien. Thorvald synes imidlertid at det var for mange penge, og at de ikke havde pengene til rådighed, for sådan en dyr rejse. Men Nora vurdere at rejsen er nødvendig, og hun tager derfor ud for at låne penge, mod hendes mands valg. 

Men hun kan ikke bare skaffe penge, så hun bliver nød til at bruge anderledes metoder (skaffe pengene på uærlig vis). Hun vælger derfor at prioritere hendes mand, over hendes døende fars omdømme. Noras forhold til hendes far, er ikke noget vi hører om så meget i første akt, dog hører vi at faren var dødelig syg, hvilket Nora er utroligt ked af. Nora respektere sin far meget, grundet hun vælger at forfalske underskriften, da hun ikke kunne få sig til at spørge hendes død-syge far, efter penge til hendes død-syge mand, da dette ville virke som en arrogant beslutning fortæller Nora. Hun vil rigtig gerne hjælpe hendes far i den situation han er i, dog er hendes mand i samme situation hvor hun vælger at være tro ved hendes mand. Hjemmet vi bliver præsenteret for, i denne historie er meget fornemt. Det er vigtigt at have et godt image, og de har derfor haft nogle meget trange år (Hårde end hvad retfærdigt er mener de). Det er altså vigtigt for dem at have en rigtig fin facade, så alle i byen kan virke betaget af dem. Derfor kan deres hjem komme til at fremstå, som et perfekt hjem, og drømmen er at fremstå som et perfekt dukkehus, uden fejl og mangler. Dernæst er det også oplagt at kalde artiklen et dukkehjem, da de allesammen bliver kontrolleret af andre. Nora prøver at være selvstændig, men bliver alligevel styret af Sagfører Krogstad, og hendes mand. Krogstad bliver styret af Thorvald, der vil have ham fyret. Thorvald bliver lidt styret af Nora, ved hun aktivt går ind, og fortæller hvad han skal gøre, samt ikke mindst ikke skal gøre. Den hedder altså “Et dukkehjem” fordi de bliver ført rundt af andre, og skal forestille at leve det perfekte liv uden mangler.

Karens jul - Peter Dahl

Har var en af de eneste kvinder der var blevet skilt, der skete kun omkring 40 om året i Norge i den periode. Hun giftede sig med en dansk forfatter ( Erik Skram ) I den periode var det meget unormalt at en kvinde både kunne være forfatter moder og hustru på samme tid. Dette betød hun efter periode fik det meget svært. Hun blev lagt på hospitalet for anden gang, flyttede efter fra hendes mand, og tog hendes datter med til København hvor hun skrev historier til hun døde i 1905. Hun var en meget skånsom person og troede på alle havde noget at byde på, både kvinder, hjemløse og syge, som eller i den periode ikke havde så meget magt. Hun skrev en masse romaner som i dag er utrolig anerkendte for perioden og viser hendes synspunkter,

hun skrev bla. en novelle handler om en datter som bliver smidt ud af hjemmet af hendes arbejdsgiver Madam Olsen. Hun bliver derfor nødt til at søge ly i en gammel bådhytte nede ved havnen som ikke er blevet brugt i mange år. Denne hytte var utrolig kold og ikke noget godt sted for et kvinde med hendes barn, dog var dette det bedste alternativ der kunne findes. Som aftenen gik blev det koldere og koldere, pludselig stod der 2 politibetjente uden for bygning. I starten gad hun ikke åbne døren så det endte med politiet sparkede døren ind, betjentene fortalte hende hun skulle forlade bygningen med hendes baby, hun nægtede og argumenterede for hun ikke havde andre steder at søge ly, og der ikke var noget skade i hun brugte bådhytten lige denne nat. Politiet spurgte hvordan det kunne være faderen ikke betaler børnepenge til barnet, hvor hun svarede hun ikke vidste hvem faderen var. Kvinden fik efter en periode overtalt betjentene til hun måtte blive i bådhytten, til kl 6 næste dag da det ikke ville se godt ud for byen, hvis en hjemløs sov i en af de gamle bådhytter. Dog var natten utrolig hård og betjentene der næste skulle tjekke om hun havde forladt stedet, så til deres store overraskelse både barnet og kvinden var tragisk død imens kvinden ammede barnet, i det kolde miljø Norge som historien finder sted i. Historien foregår også i en periode hvor man ikke gik ud af sin vej til at hjælpe andre mennesker i nød, og lov og orden var et stort behov. De beskriver nemlig at hun skal være væk inden kl. 6 ellers var det uacceptabelt for befolkningen at hun holdte ly i en af bødhytterne. Dette gør også temaet i historien til at hver person klarer sig selv, og hvis du ikke kan finde ly en nat grundet en konflikt, har man ikke lyst til at hjælpe hinanden med at løse problemet. Dette var også en af problemerne vi havde før det moderne gennembrud, menneskets mangel på at hjælpe mennesker omkring en. Dette var en af de ting mennesket blev bedre til i denne periode, og noget denne novelle tager til debat. Om betjentene ikke skulle have hjulpet kvinden finde ly for natten, dette sætter også en anden problemstilling i gang, om hvorvidt kvinden bliver sat lavere end mænd. Dette er også hovedtemaet novellen tager op, kvindens placering i samfundet. Dette var nemlig også et emne der var til diskussion i det moderne gennembrud. I novellen placere de denne fortabte kvinde og stiller betjente i situationen om de er villige til at hjælpe eller ej, dette er de ikke og prøver endda at smide hende ud fra den gamle bådhytte.

Teksten er skrevet i høj stil dette kan vi se i det generelle sprogbrug. Dette kan vi f.eks se i midten af side 1 hvor der står “Siden var der ingen, som tog Notits af den gamle lille Rønne.”

Karen har til forveksling til pigerne i den sidste balkjole, dog er de lidt i samme problemstilling, da de undertrykte og ikke rigtig har det bedste liv. De kan begge 2 heller ikke finde en mand, så de derfor bliver lidt “tabt” i systemet og bliver værdisat mindre. De vil begge gerne begge vise situationerne, og lægger ikke skjul på hvordan de har det.   

Karens Jul - Daniel Hertz

”Karens Jul” af Amalie Skram, 1885

Bertha Amalie Skram (bedre kendt som Amalie Skram) er vokset op i Norge, og blev gift med en skibsfører som 18-årig. Dette var desværre et meget ulykkeligt ægteskab, og Amalie søgte om skilsmisse 13 år efter. Derefter flyttede hun til Oslo i et par år, hvor hun begyndte at skrive en masse artikler og noveller. Hun flyttede til København i 1884 (som 38 årig), hvor hun blev gift med forfatteren Erik Skram, men dette ægteskab holdte heller ikke og de blev skilt i 1899. Amalie var tydeligvis en kvinde, der kæmpede meget for kvindernes rettigheder, og gik til oprør igennem hendes mange artikler. Hun havde som nævnt svært ved at enes med hendes mænd, sandsynligvis fordi hun var en kvinde der både gik til oprør mod undertrykkelse, og var meget ihærdig med både at være husmor og skribent. Dengang var det meget atypisk at kvinder havde et arbejde, og samtidigt ville have en mening. Denne ”cocktail” har været svær at sluge for de fleste, og det har helt sikkert ført til en del problemer for hende. Disse problemer blev selvfølgelig en glidebane, til at hun ville fortælle skrive flere artikler, hvor hun portrætterede andre kvinder som levede i undertrykkelse, nærmest som en trøst for hun ikke var den eneste. Hun anses derfor nu, som en af de helt store forkæmpere for kvinders rettigheder. Hun skrev artikler, som prøvede at lave et oprør hos kvinder, til ikke bare at underordne sig sin mand.

Novellen ”Karens Jul” er skrevet af Amalie Skram i 1885 (altså kort efter hun var flyttet til København). I novellen møder vi den meget fattige unge kvinde, der er flygtet til en forladt bådhytte, for at kunne opholde sig et sted, imens hendes arbejdsgiver Madame Olsen er ude at rejse. Kvinden har fået et lille barn, og aner ikke hvem faderen, så hun er nød til at klare sig selv, uden at have penge på lommen. Bådhytten hun er flygtet til er utrolig kold, og uden nogen form for opvarmning. En politibetjent kommer forbi og vil have hende med ned på fattiggården, men hun nægter og vil hellere overnatte i det forladte hus, i nogle enkelte nætter endnu. Da politibetjenten kommer tilbage et par dage senere, opdager han til sin store forskrækkelse, at kvinden og barnet er frosset ihjel. Kort efter blev det forladte bådhus revet ned, da man ikke ville have det blev et opholdssted, for fattige der ikke kunne klare sig selv.

I starten af novellen (linje 1, side 1), får vi af vide historien tager sted i Kristiania (Oslo), hvilket kan virke mærkeligt når hun bor i København. Det at hun har skrevet novellen efter hun er flyttet væk, er sikkert fordi hun har haft brug for at bearbejde oplevelserne, og har fået et nyt syn på sagen, efter at have taget afstand fra det. Men for at vende tilbage til miljøet, så ved vi altså historien tager udgangspunkt i havnebyen Oslo, og at historien er sket før 1884 (hvor hun flyttede fra Norge). Det er tydeligt i historien, at fattigdom er svært at acceptere bland byens borgere, og at man derfor prøver at gemme dem lidt væk. Dette ser vi blandt andet ved, at kvinden er flygtet til et forladt sted, og tydeligvis prøver at gemme sig (linje 5-9, side 2, hvor hun tysser på barnet, for ikke at blive røbet). Dette passer meget godt med flere af temaerne i fortællingen, hvor temaer som Fattigdom, undertrykkelse og håbløshed optræder meget skelsættende. Kvinden er flygtet op i et gammelt forladt hus, fordi hun hverken har pengene til et sted at bo, eller bekendtskaber der vil hjælpe hende i den meget svære situation. Hun er overladt til sig selv, og er derfor flygtet væk fra byen. Igennem fattigdommen bliver de andre temaer også meget tydelige. For håbløsheden der optræder i historien er hjerteskærende, og man får virkeligt ondt af kvinden, der sidder håbløst i det forfaldende hus.

At sammenligne Karens jul med Peters Jul, skaber næsten en helt kontrapunktisk sammenligning. Peters jul starter helt sukkersødt ud, med den lille drenge der fortæller om forberedelserne til jul, hjemme i hans relativt velstående familie. På den anden side har vi Karens jul, hvor vi høre om denne meget ulykkelige kvinde, der er flygtet ud i et koldt forladt hus, og faktisk ender med at fryse ihjel. Den største sammenligning på tværs af historierne, er at begge historier forgår i julen, men viser hvert sit perspektiv af hvordan en jul kan udspille sig. Vi har altså denne modsætning mellem en drømmejul, og en meget ulykkelig jul hvor en kvinde og hendes barn dør af kulde. 

P. S. Krøyer

Portræt af Peder Severin Krøyer

Peder Severin Krøyer (også kendt som P.S Krøyer), malede rigtig mange malerier.

Krøyer elskede at lave malerier hvor der ikke blot var mennesker på, men også hvor man kunne se deres følelserne på dem, og se hvis de ikke havde det godt.  Krøyer var en meget kendt og respekteret maler, der selv imens han levede var populær. Han levede et liv i sus og dus, hvor han brugte rigtigt mange penge, og til tider havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Krøyer var derfor nødt til at tjene nogle penge, og gjorde derfor i perioder tit brug af såkaldt bestillingsarbejde. Her malede han store værker for firmaer som Carlsberg og det meget velkendte maleri for Burmeister & Wain. Disse opgaver var ikke for Krøyers fornøjelse, og han gjorde det udelukkende for at få brød på bordet. Når der var andre som bestemte hvad han skulle lave, forsvandt hans kunstneriske sind, og han kunne ikke på samme måde tænke kreativt, og fandt derfor ikke den store inspiration, i at male malerier for virksomheder og lign. (bestillingsarbejde).

Krøyer var en herre som altid var blevet behandlet anderledes end alle andre, og dette bar også tydeligt præg i både Paris og Skagen. Krøyer blev født i Norge, men flyttede kort efter over til sin moster og onkel i København (Danmark). Her blev han behandlet anderledes end sine fætre og kusiner, og fik heller ikke lov til at gå i skole. Han begyndte derfor at tegne, for at få tiden til at gå, og det viste sig hurtigt han havde et helt specielt talent til at tegne. Derfor spændte krøyer det meste af sin barndom på at tegne, og blev så dygtig at hans onkel begyndte at finde interesse i hans tegninger. Derfor blev han sendt på Det Danske Kongelige Kunstakademi i 1864, og modtog kort efter han dimitterede, en masse fine priser for hans værker. Men krøyer havde altid behov for at vise frem hvor god han var, og havde blandt andet travlt både i Paris og Skagen, med at fortælle hvor berejst og populær han var. Han havde altså igennem resten af sit liv, et stort behov for at vise hvor stor og god han var. Dette kunne være et udtryk for hvor hårdt han havde det som barn, og derfor senere gjorde mange ting for at bevise han var god og bedre end andre. Dette så vi også et eksempel på, dengang hvor Krøyer fandt sin kone, han havde i forvejen en elskerinde, men da han fandt sin kone dumpede han sin elskerinde (der endda ventede et fællesbarn). Han var meget egoistisk, og gik kun op i sig selv fremfor hans medmennesker.

Sønderstrand” (1884).

Vi ser en masse mennesker der kigger på et bål, det er aften, de befinder sig ved stranden, vi kan langt ude i horisonten se ét fyrtårn, menneskene i billedet har fint men gammelt tøj på, de har alle en form for hovedbeklædning, enten på hovedet eller i hånden. Vi kan se på billedets farve det foregår i den blå time. Stort set alle menneskerne på billedet kigger mod bålet, og derfor ikke mod Krøyer. Kun én person kigger mod maleriet i billedet, en kvinde som står i venstre side af billedet. Vi ser også en båd i baggrunden i billedet.

Det er mørkt udenfor så befinder os nok sendt ude på aftenen da det er den 22 juni fordi det er sankthans. Alle folk har taget deres pæne tøj på da det er en stor aften for alle. Nu går man imod de mørkere nætter. Folk står med hvidt tøj til venstre og sort til højre. Da uret går højre om kan man analysere det til at vi går imod mørke nætter. Jeg vil gerne tage de to piger i forgrunden henholdsvis yderst til højre og yderst til venstre. Pigen til venstre står i pænt hvidt tøj om med sin fader i hånden. Hun har fine fletninger og sin flotte hat i hånden. Pigen til venstre har mørkt og lidt mere snavset tøj. Hun har heller ingen familie der står med hende. Hun er helt alene. Her tror jeg han har prøvet symbolisere to forskellige mennesker kan stadig fejre det samme.

Flammerne hægter sig meget imod fortiden. Man får en følelse at han prøver at brænd

fortiden væk omkring sin tidligere elsker. Det vi kan fortolke fra det billede er en

beskrivelse af transaktionen fra sommer til ventetider. Den er malet så med kan analysere

sig frem til at man har prøvet at male denne her transaktion på en lidt tricky måde.

Maleriet var lavet i 1884 hvilket var en revolutionær periode i kunstens verden, der var her man ikke behøvede at male det perfekte maleri med perfekte mennesker. Maleriet her kan perfekt perspektiveres til den anden brand der forekom på Christiansborg selv samme år. Flammerne der går imod de mere finere personer på billedet, hvilket også er hvad der skete på Christiansborg hvor flammerne gik mod de fine og fornemme mennesker på billedet. Flammerne er også meget høje og voldsomme, dette skete også på Chrisborg.

Den blå time

Den blå stund

Når solen forsvinder i horisonten, når dag bliver til nat, og nat bliver til dag forkommer der et magisk øjeblik. Et tidspunkt, en scene, et syn, en forundreren. Et tidspunkt hvor himlen bliver forgyldnet, en scene, hvor tid og sted forglemmes og hvor man bare, i en kort stund, lever i sekundet... Et syn der aldrig bliver forældet, der overrasker hver evig eneste gang dets ses.. Og en forundring, en forundering om hvem, hvad, hvordan og hvorfor.. Den evige spekulering, os selv.. Der hele tiden bliver stærkere og stærkere, ifølge med solens ned eller opgang.... Selv de mest ureligiøse mennesker, bliver en smule fortvivlede i dette smukke øjeblik.. Hvem og hvad, hvordan og hvorfor, findes dette vidunderlige øjeblik? Er det blot et tilfælde, at denne ene time, hvor himlen bliver oplyst i et kraftigt gyldent slør? Er det blot et tilfælde at efter denne spektakulære Går vi fra dagenslys, ind i natten, hvor frygt og rædsel lurer om hjørnet, og det minde vi får med til denne tid, er et syn, et minde om hvor alt det gode i livet? Og omvendt, når vi kommer ud af mørkets rædsel, og bliver velkomment til det gyldne øjeblik, til en ny dag, til en ny chance, til et nyt liv... For hverdag er ny, og går dagens fejltagelser og dumheder, er blevet slettet i mørket, og med lyset får du givet atter en chance, en chance med lys i sindet, en chance til enten at leve i lyset... Eller en chance, til at leve i mørket, og lægge lyset bag dig, med sit afskedsskær..

Refleksion over den blå times påvirkning på det enkelte individ

Georg Brandes tidslinje

For at nærstudere tidslinje, kan du klikke på linket her, hvor den er opstillet i en prezi.