Et Grundskud af Henrik Pontoppidan - Victor, Valdemar & Daniel

Teksten er bygget op i en kronologisk rækkefølge, hvor historien køre i den rigtige rækkefølge. Historien foregår over en længere periode, men er selvfølgelig kortet ned, til kun at fylde 5 sider. Der sker derfor spring i tiden, men i kronologisk rækkefølge. For hvis man skulle fortælle for hver enkelt dag ville det blive en meget lang, og kedelig historie. Derfor koger man de vigtigste begivenheder sammen, i denne novelle er disse begivenheder familiens kamp for at gøre deres årlige grise store og fede. for at opbygge spænding, og gøre historien mere interessant.

Tilbage i 1880’erne, levede rigtigt mange utroligt fattigt. Det var barske tider for bønderne. På det tidspunkt var der ikke så mange menneskerettigheder, og forholdene var barske. Folk døde i en alder af 40 år, fordi de simpelthen var slidt op. Mange døde af sult, og havde ikke mad nok til hele familien.

Sidse-marie har haft et hårdt liv med fattigdom, og mange barsler. Hun er et meget træt menneske, som har mistet al håb og lykke for fremtiden

Hendes eneste glæde, er den årlige gris. Som giver hende håb og glæde, igennem at den kan brødføde hele hendes familie, både mand & børn. Vi ser nogle meget tydeligt humørsvingninger, mellem hvor god en gris de har, og hvordan Sidse-marie’s helbred er. For hende er det meget vigtigt at kunne brødføde hele familien, og hun finder derfor livet meget hårdt, når hun ikke kan det. Vi ser tydeligt hvordan hun er i rigtigt godt humør, imens Sif vokser sig rigtig stor, men går næsten psykisk ned da grisen ligger for døden.

Som kvinde i 1800-tallet havde man ansvaret for at tilberede mad til hele familien, men det var manden der skulle arbejde sig til føden. Derfor stor hun i en svær situation hvis grisen dør før tid. For hvis der ikke er noget mad, kan kvinderne ikke tilberede noget mad, men det er deres ansvar at tilberede mad, så hele familien kan blive mætte. Når man modsat kigger på Kresten (manden), ser vi nogle andre reaktioner igennem de hårde tider. Kresten bliver også meget nervøs, da grisen ligger for døden, men reagere ved at give grisen maks oppasning. Han bære tydeligvis ansvaret for at fremskaffe føden, og arbejder meget for at opretholde familiens kost og logi. Kresten er en meget arbejdsom mand, der gerne bliver hos grisen hele natten, for at sikre dens bedste, for at kunne opretholde familien højtid.
For at karakterisere familien som helhed, så er de tydeligvis bønder, som er vant til at kæmpe for føden. De har levet i trange kår, gennem generationer, og holder humøret oppe ved deres 2 helt særlige højtideligheder.

Kresten vil forsøge alt, for at grisen bliver bedst mulig, så familien fortsat kan få noget kød. Lægen derimod har taget en fin uddannelse, og er vant til at få serveret maden. Lægen går meget modvilligt med til at kigge på grisen, og er meget nervøs for at blive lidt beskidt. Lægen virker som om han finder på søforklaringer, for at slippe for arbejdet. Han giver nærmest en “tryllekur”, for at kunne slippe for at være der længere. Han kigger tydeligvist meget ned på familien, og føler sig meget klogere, så længe han kan citere et par latinske gloser, som bonden ikke vil kunne forstå noget af. Han er meget højrøvet, og kan trøste sig med at hvis hans kur ikke virker, så var det ikke hans skyld. Ved at han spiller så klog, vil han altid kunne sige at det var bonden som gjorde noget forkert, for det var selvfølgelig ikke ham der var uvidende.

I historien bliver vi præsenteret for flere temaer, som alle er med til at sætte fokus for livet på landet i 1800-tallet. Det ses tydeligt at temaer som sult og fattigdom, prægede voldsomt bønderne, som altid levede på fattigdommens rand.

Man kan tydeligt sammendrage ligheder til “Vandreren”, som også er skrevet af Pontoppidan. Her møder vi en kvinde, der også lever på fattigdommens rand, og lever et meget usselt liv, næsten overladt til sig selv. De fattige bliver glemt af systemet, og må prøver at overleve mod oddsene.

Derudover blev vi også meget inspireret, og begyndte at perspektivere til dette gamle billede malet af P.S Krøyer i 1880, af den italienske landsbyhattemager. Selvom billedet er malet i Italien, synes vi billedet beskriver meget godt den svære situation familien står i. Billedet er nemlig malet i den meget moderne stil fra “Det moderne gennembrud”, hvor man godt tør vise folk i bar overkrop, der slider røven ud af bukserne. De ser meget trætte, udmagret og beskidte ud, efter at have arbejdet hårdt, og nok haft en meget begrænset indtjening. Det samme ser vi i “Et Grundskud”, hvor vi høre om familiens udfordringer med at overleve. Manden arbejder hårdt derudaf, og resten af familien prøver at støtte ham i arbejdet. De kæmper hårdt, og er ikke bange for at få jord under neglene.